Donald Trumps vilde sving med toldhammeren har ironisk nok givet ærkerivalen Kina vind i sejlene.

En ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Morning Consult viser således, at det internationale samfund nu ser mere positivt på Kina end på USA.

Det er første gang, det er sket, siden undersøgelsen for første gang blev lavet i 2020. Kun i Rusland ser man mere positivt på USA, efter at Donald Trump igen indtog Det Hvide Hus.

I undersøgelsen har 41 lande løbende vurderet synet på de to rivaliserende stormagter USA og Kina, og allerede i januar kunne det ses, at USAs omdømme var i frit fald.

Omkring april og maj skete der dog for alvor en stor udvikling, da de to landes omdømme blev vendt op og ned. I slutningen af maj scorede Kina således 8,8 point i undersøgelsen mod USAs resultat på -1,5.

Det nye magtforhold er opsigtsvækkende, fordi Kina ellers længe har haft problemer med omdømme og blød magt. Omvendt har USA længe været foregangsland i den internationale liberale verdensorden.

Men med Donald Trumps toldkrig og snævre forfølgelse af nationale interesser er situationen nu en anden, vurderer Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det er klart, at hvis Trump-administrationen konstant fremturer med trusler om straftold og i det hele taget sætter USAs interesser først og højest i alle sammenhænge, får det indflydelse på, hvordan USA bliver betragtet rundt omkring i verden,« siger han.

Mindre populær end Putin og Jinping

I maj var en lignende verdensomspændende undersøgelse også dårligt nyt for Donald Trump.

Her viste en meningsmåling foretaget for Alliance of Democracies, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, begge var mere populære end Trump.

Hele 57 procent af de over 111.000 adspurgte fordelt på 100 lande svarede, at de generelt havde et negativt indtryk af Trump.

Samme tal var 49 procent for Vladimir Putin og 31 procent for Xi Jinping.

Andreas Bøje Forsby fra DIIS påpeger dog, at det ikke betyder, at skepsissen over for Kina pludselig er forduftet, og problemerne er glemt.

»Men fordi USA og Kina er de suverænt mest magtfulde stater i det internationale system, er der i en vis forstand tale om et nulsumsspil, hvad angår omverdenens vurdering af, hvem der er bedst til at varetage det internationale samfunds regler og interesser. Så når USA virkelig får et hak i tuden i øjeblikket, vil det gavne Kina relativt set,« siger han.

Måske fortsætter nedturen endnu mere.

Mens USA de seneste måneder har lukket sig mere og mere om sig selv, forsøger Beijing nemlig at drage fordel af det.

»Kina forsøger i øjeblikket at promovere sig selv som dem, der holder hånden under frihandel og et multilateralt, regelbaseret internationalt system. Men set fra især de vestlige landes perspektiv er Kina fortsat en problematisk samarbejdspartner og en utroværdig garant for en post-amerikansk international orden,« siger Andreas Bøje Forsby.

Det var sidste chance. Nu krydser de fingre og bider negle hos internetgiganten Google, der risikerer at blive splittet op.

Fredag blev det sidste retsmøde holdt i den sag, hvor Google allerede er blevet dømt for at være et monopol. Nu er det op til dommer Amit Mehta at beslutte, hvad straffen er.

Det amerikanske justitsministerium – som har anlagt sagen og altså vundet den – og Google selv skulle besvare de sidste spørgsmål fra dommeren.

Afgørelsen ventes at falde til august, men Google meddelte i weekenden, at selskabet vil anke dommen om, at den er et monopol. Det vil ske, så snart Google kender udfaldet af straffen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Krav: Sælg Chrome og del data

Justitsministeriet har indstillet, at Google forpligtes til at sælge sin internetbrowser Chrome, der er verdens mest anvendte, og tvinges til at dele nogle af de data, som internetgiganten samler ind fra sin søgemaskine. Desuden skal det forbydes Google at betale blandt andre Apple for, at Googles søgemaskine er valgt som standard i Apples Safari-browser.

Ministeriet vil have forbuddet til også at omfatte Googles produkter med kunstig intelligens, herunder Google Gemini, der konkurrerer med ChatGPT. Den kunstige intelligens har nemlig ifølge ministeriet bidraget til, at Google har opnået et ulovligt monopol på internetsøgninger.

Google selv er for nylig begyndt at satse ekstraordinært på kunstig intelligens til at levere søgeresuméer, når man anvender Googles søgemaskine. Det sker i erkendelse af, at konkurrenter som ChatGPT i stigende omfang bruges til at søge efter svar på nettet – men sådan, at man ikke får præsenteret en stribe links, som man selv skal klikke på, men i stedet et resumé, som direkte giver svarene på, hvad man søgte.

Dommeren afgjorde i 2024, at Google var et ulovligt monopol inden for internetsøgninger. Omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger i verden sker gennem Googles søgemaskine, der er kernen i Googles forretning. Det er gennem den og de mange Google-tjenester, at internetgiganten indsamler enorm viden om brugerne og siden kan bruge den til at sælge særdeles målrettede annoncer.

Google har forsvaret sig med, at et forbud mod at købe sig til at være standardsøgemaskine kun vil bidrage til at hjælpe konkurrenter som Microsoft på bekostning af brugerne, browserselskaberne og producenter af udstyr som mobiltelefoner, hvor Google også sikrer sig fremtrædende placeringer.

Google: Det vil kun skade

Dommeren lod ifølge nyhedsbureauet Bloomberg Justitsministeriets advokater forstå, at såfremt han afskar Google fra at købe sig ind hos Apple, Mozilla og andre, kunne det medføre stor skade for markedet. Det har flere selskaber påpeget under retssagen. Dommeren medgav dog, at selv Apple, der står til at miste et trecifret milliardbeløb i årlige betalinger fra Google, ønsker en større valgfrihed for brugerne.

Google finder de foreslåede indgreb alt for voldsomme og mener, at det kan skade såvel amerikanske forbrugere som økonomien og svække USAs teknologiske føring. Internetgiganten hævder, at grunden til, at så mange bruger Googles søgemaskine, simpelt hen er, at den er den bedste.

Dommeren stillede sig dog skeptisk over for en mere begrænset straf. Han overvejer alvorligt at lade indgreb mod kunstig intelligens indgå i sin afgørelse. Han er også bekymret for, at en mulig køber af Chrome – og her har både ChatGPT-ejer OpenAI samt Perplexity, som har sin egen kunstige intelligens, været på banen – blot vil lade Google være standardsøgemaskine, hvilket ikke vil forandre konkurrencen. 

Her mener Justitsministeriet, at der vil opstå sund konkurrence om at blive søgemaskinen i Chrome, og at andre søgemaskiner kunne betale for at få den plads, mens Google ikke måtte betale. Ministeriets advokat understregede, at han ikke gik efter at bringe Google i knæ, men efter at sikre konkurrenter bedre muligheder.

Googles advokat lod forstå, at Chrome netop er populær, fordi den hænger sammen med andre Google-produkter.

God eftermiddag og velkommen til ugens første Business-update. 

Efter en for mange forlænget weekend vil vi på Berlingskes Business-redaktion endnu en gang servere en række nyheder for dig, så du er opdateret på, hvad der blandt andet er sket i erhvervslivet i dag. 

Vi starter hos den digitale bank Lunar Bank, som bankernes vagthund er lidt bekymret for. 

Lad os komme i gang!

#1 – Myndighed ser »betydelig usikkerhed« omkring bank

Bankernes vagthund, Finanstilsynet, vurderer, at det er usikkert, om den digitale Lunar Bank kommer til at opnå en holdbar forretningsmodel. Det fremgår af en redegørelse fra tilsynet efter et besøg hos banken i januar. 

Finanstilsynet vurderer banken som »meget sårbar« som følge af sit løbende driftsunderskud og sin afhængighed af at få tilført kapital. 

»Banken har løbende driftsunderskud, og der er betydelig usikkerhed omkring, hvorvidt banken vil kunne opnå en holdbar forretningsmodel,« skriver Finanstilsynet. 

Tilsynet noterer sig desuden, at banken de seneste to år har haft en høj personaleomsætning. Det gælder også for såkaldte nøglepersoner, »hvilket øger risikoen for tab af viden og indsigt i forretningen samt risikoen for svigt i processer og kontroller,« lyder det. 

Den digitale bank Lunar blev grundlagt i 2015, men er ti år efter endnu ikke lykkedes med at skabe overskud.

Målsætningen lyder nu, at bankens senest skal være overskudsgivende i 2026, skriver mediet FinansWatch.

#2 – Nykredit udelukker amerikanske aktier i ny forsvarsfond

Nykredit har i regi af Sparinvest lanceret en ny forsvarsfond, der udelukkende vil indeholde europæiske våbenproducenter. Amerikanske forsvarsaktier er helt udelukket. Det skriver Finans. 

Formålet med fonden er at give europæiske producenter bedre adgang til kapital og dermed styrke forsvarsindustrien i Europa. 

»Europa står over for en stor og vigtig opgave med at styrke sit forsvar. Vi skal stå på egne ben – også når det gælder forsvar. Sammen med Sparindex lancerer vi derfor som den første danske kapitalforvalter en fond, der udelukkende har fokus på europæiske forsvarsaktier,« udtaler investeringsdirektør i Nykredit Ralf Magnussen.

Af en pressemeddelelse fra Sparinvest fremgår det, at investeringsfonden er den første af sin slags, som alene investerer i europæiske forsvarsaktier.

»Vi ved, at der over de kommende år skal tilføres massive ressourcer til forsvarsindustrien, som generelt har været nedprioriteret siden Murens fald. Samtidig har virksomhederne udsigt til stor efterspørgsel på deres produkter, da Europas oprustning i høj grad vil ske gennem indkøb fra europæiske producenter,« udtaler Jørgen Søgaard-Andersen, direktør i Sparinvest, i meddelelsen. 

»Vi oplever allerede interesse fra professionelle investorer, og vi forventer i det hele taget god efterspørgsel på fonden fra både professionelle og private kunder, når fonden inden længe bliver børsnoteret,« fortsætter han.

#3 – Nye toldtrusler fra Trump kan udløse ny milliardregning hos Ørsted

Hvis den amerikanske told på stål og aluminium fordobles, vil det betyde en milliardregning hos energikæmpen Ørsted, vurderer to analytikere.

Det skriver Børsen.

I weekenden meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han vil fordoble tolden på udenlandsk stål og aluminium til 50 procent gældende fra 4. juni.

Sker det, vil det koste en nedskrivning hos Ørsted, der netop er ved at opføre to havvindprojekter ud for USAs østkyst, i niveauet 1,2 milliarder kroner, vurderer blandt andre Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, over for Børsen. 

De amerikanske toldsatser på stål og aluminium har allerede medført nedskrivninger for 1,2 milliarder kroner på de to amerikanske havvindprojekter Sunrise Wind og Revolution Wind. Det fremgik af energikæmpens første kvartalsregnskab i år. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Advokat får bøde for at bruge ChatGPT i retssag

En amerikansk advokat har fået en bøde, fordi han brugte den kunstige intelligens ChatGPT til retsdokumenter, hvor der kom falske citater og referencer til en ikke eksisterende retssag.

Læs artiklen her.

B: Rundspørge: 11 af 26 sværvægtere i dansk erhvervsliv »dukker sig« i spørgsmål om diversitetspolitik efter Trumps angreb

Donald Trump har med et pennestrøg erklæret diversitetspolitik »ulovlig« og »amoralsk«, hvilket har sat erhvervslivet i en kattepine. Store danske virksomheder har i årevis omfavnet diversitetsagendaen, men i en ny rundspørge fra Berlingske undlader en lang række selskaber nu at tage stilling. Ekspert kritiserer tavsheden.

Læs historien her.

C: Trump jubler over dybt kontroversielt handelsforslag – selskaber forsøger at lande aftale om Panamakanalen

Danskledede MSC og kapitalfonden BlackRock har holdt forhandlingsmøder med de kinesiske myndigheder for at få den kontroversielle købsaftale i hus.

Læs mere her.

Tak, fordi du læste med!

Donald Trump har længe været optaget af, at Panamakanalen skal væk fra kinesiske hænder.

Det har de kinesiske myndigheder modsat sig.

Men et konsortium, som har budt 23 milliarder dollar på at købe en række havne – herunder to vigtige havne ved Panamakanalen – har nu holdt møder med de kinesiske konkurrencemyndigheder i forsøget på at få aftalen til at gå hjem.

Det er den schweizisk-italienske shippinggigant MSC (Mediterranean Shipping Company) med danske Søren Toft som topchef, som sammen med kapitalfonden BlackRock ifølge Financial Times gennem de seneste uger er mødtes ansigt til ansigt med de kinesiske embedsmænd.

Det sker forud for, at konsortiet skal indsende den formelle ansøgning om at blive den nye ejer af to panamanske havne.

Sælger er Hongkong-konglomeratet CK Hutchison, der også ejer teleselskabet 3 herhjemme og ude i verden.

Kontroversielt køb

Handlen er på alle måder kontroversiel.

Med Donald Trumps tiltræden som præsident lød kravet fra USA, at Panamakanalen skulle tilbage på amerikanske hænder, og at amerikanske skibe skulle kunne sejle gratis gennem den vigtige søvej, som sparer en ordentlig omvej rundt om Sydamerika for trafik mellem Stillehavet og Atlanterhavet.

Kina har derimod kritiseret salget af i alt 43 ikke-kinesiske havne, som MSC og BlackRock i fællesskab ønsker at overtage. Blackrocks infrastrukturselskab GIP vil få en kontrollerende ejerandel i de to panamanske havne.

Donald Trump jublede i marts over salget af de to havne, da nyheden kom frem.

Angiveligt overvejer CK Hutchison en plan B, som kan være at sælge nogle af de ti havne, som selskabet ejer i Kina, eller dem allesammen. Her menes statsejede, kinesiske selskaber at kunne træde ind som nye ejere, men det forudsætter, at handlen med havnene ude i verden, herunder i Panama, først falder på plads.

En anden mulighed er at få andre investorer, som det statsejede, kinesiske konglomerat Cosco eller Dubais statsejede havneselskab DP World, med i ejerkredsen.

Asiatiske lande vil samarbejde med Europa om at sikre de søkabler, som transporterer store dele af verdens internettrafik rundt, mod sabotage.

»Vi er nødt til at arbejde sammen om at forsvare hele netværket. Der er ingen mening i at forsøge at forsvare et søkabels integritet og sikkerhed ved kun at se på et enkelt punkt. Vi skal have begge ender med for at være sikre,« sagde Singapores forsvarsminister, Chan Chun Sing, på det store sikkerhedsforum IISS Shangri-La Dialogue, der blev holdt i weekenden i Singapore.

De mange episoder i Østersøen, hvor søkabler er blevet revet over eller forsøgt ødelagt ved at trække et anker hen over havbunden, er blevet fulgt intenst i Asien.

Lande som Singapore og Malaysia er knudepunkter på det internationale internetlandkort. Her går omkring 600 fiberoptiske kabler med størstedelen af verdens internettrafik ind, og sabotageforsøgene i Nordeuropa har øget frygten for, at noget lignende kan ske her.

Derfor kom spørgsmålet op flere gange under det to dage lange topmøde.

1,4 millioner kilometer kabler

Der ligger flere end 400 kendte søkabler i havene verden over. De kan samlet måles op til omkring 1,4 millioner kilometer, og det er gennem dem, at omkring 97 procent af verdens internettrafik sendes rundt.

Søkabler er af tykkelse som en haveslange. De rummer optisk fiberteknologi af samme slags, som mange kender fra deres fibernetforbindelse til internet derhjemme, og kan sende data med lysets hastighed. Søkabler går i land og kobles til små stationer, der er tilkoblet de landbaserede internethovedveje gennem kabler i jorden. Landingsstationerne kan stå på strande eller i havne.

Der sker årligt mellem 150 og 200 skader på søkabler. Flertallet af skaderne skyldes dog hændelige, menneskelige fejl som netop et anker, der får fat i et kabel, som typisk ligger oven på havbunden.

Den stigende brug af kunstig intelligens kræver flere computerkræfter og dermed flere datacentre. Det øger behovet for flere søkabler.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har søkablernes vigtighed stået mere og mere klar. NATO har øget patruljeringen i områder, hvor der ligger søkabler, og der arbejdes konstant på at finde og udbrede bedre måder at overvåge søkablerne på, så man kan nå at gribe ind i tide, hvis der forekommer mistænkelige hændelser.

En amerikansk advokat har fået en bøde, fordi han brugte den kunstige intelligens ChatGPT til retsdokumenter, hvor der kom falske citater og referencer til en ikke eksisterende retssag.

Advokat Richard Bednar havde sammen med en anden advokat indleveret et appelskrift til en domstol i den amerikanske delstat Utah.

Appelskriftet, der var skrevet af en ansat på advokatkontoret, viste sig imidlertid at rumme adskillige falske citater. Det opdagede modpartens advokat.

»Det ser ud til, at i det mindste nogle dele af appellen er blevet skrevet med kunstig intelligens, herunder citater og sågar henvisninger til mindst én sag, der ikke synes at findes i nogen retsdatabase (og kun kan findes i ChatGPT) samt referencer til sager, som er helt uvedkommende for det emne, der henvises til,« lød beskeden fra modpartens advokat ifølge den britiske avis The Guardian.

Richard Bednar »anerkendte »fejlene i appellen« og undskyldte«, fremgår det af retsdokumenter, som det amerikanske medie ABC 4 har set.

Domstol: En pligt at kontrollere

Advokaten medgav, at ChatGPT havde været anvendt, og at han ikke »uafhængigt kontrollerede nøjagtigheden« af teksten, før den blev sendt til retten.

Bednar blev dømt til at betale advokatsalæret for appellen og høringen, refundere gebyrer til sin klient for den tid, der var blevet brugt på at forberede appelsagen og deltage i høringen, samt give 1.000 dollar til nonprofitorganisationen And Justice for All.

Domstolen fastslår, at brugen af kunstig intelligens bliver brugt som værktøj i juridiske kredse, men at »enhver advokat har en vedvarende pligt til at gennemgå og sikre nøjagtigheden af deres retsdokumenter«.

Kunstig intelligens kan ud fra omfattende analyser lære at sætte ord sammen, så teknologien på få sekunder er i stand til at skrive menneskelignende tekster og samtidig skabe billeder, filmklip og musik og programkode«.

Den bygger på såkaldte store sprogmodeller, altså enorme mængder af data, som ikke nødvendigvis er rigtige. Samtidig er det velkendt, at kunstige intelligenser frit opfinder oplysninger og præsenterer dem som fakta. Det omtales nu som at hallucinere.

Lukket. Lukket. Lukket. Lukket.

Bilister, der bruger Googles korttjeneste, Google Maps, som GPS, kunne næsten ikke tro deres egne øjne, da de skulle af sted i en af de travleste ferieperioder i forbindelse med Kristi himmelfartsdag.

Af skærmen fremgik det nemlig, at masser af de tyske motorveje omkring knudepunkter som Frankfurt am Main, Hamburg og Berlin var lukket.

Fænomenet påvirkede også dele af korttjenesten i Belgien og Holland, skriver britiske The Guardian.

Mange bilister reagerede på meddelelserne ved at søge alternative ruter. Det gav store trafikmængder på strækninger, som ikke er dimensioneret til det, og der opstod langvarige forsinkelser.

Tillige blev både politiet og vejmyndighederne kimet ned af bilister, der skulle have hjælp.

Og på de sociale medier blev der flittigt spurgt til flere oplysninger.

»De kan ikke have lukket alle motorvejene,« lød et frustreret indlæg, mens andre frygtede, at der var sket et terrorangreb eller et hackerangreb mod de elektroniske systemer.

Ingen forklaring fra Google

I virkeligheden gled trafikken ganske fint på de vejstrækninger, som Google Maps viste som lukkede. Det kunne man konstatere, hvis man skiftede til andre korttjenester som Here WeGo eller Apple Maps.

Google selv kunne umiddelbart ikke forklare, hvad der var sket.

De tyske bilejeres organisation, ADAC, havde på forhånd advaret om, at der kunne opstå trafikproblemer som følge af helligdagen og den forlængede weekend.

Det er ikke første gang i de seneste uger, at Google Maps har skabt problemer for bilister i Tyskland. begyndelsen af maj fortalte Google Maps, at motorvejstunnellerne i Thüringen var lukket. Det blev rettet efter klager fra politiet.

Indtil Google finder fejlen og sikrer, at den ikke kan ske igen, anbefales bilister, der bruger kortapps, at dobbeltchecke deres rejseplaner.

Man kan blandt andet anvende Here WeGo, som har trafikopdateringer i realtid og giver mulighed for at anvende kort uden at have internetforbindelse, eller bruge opensourcetjenester som OsmAnd eller MapFactor Navigator.

En tre sider lang e-mail til alle landets politikredse vækker opsigt på Københavns Universitet og udløser kritik på Christiansborg.

Den interne e-mail fra politiet, som Berlingske er kommet i besiddelse af, åbenbarer en dyb og hidtil ukendt konflikt mellem politiet og Gældsstyrelsen.

Konflikten vokser ud af den politisk følsomme sag om rockere og bandemedlemmer, som får sløjfet deres gæld til det offentlige, mens de deltager i politiets exitprogram.

På overfladen handler uenighederne om rolle- og ansvarsfordelingen i det samarbejde, de to myndigheder indledte for flere år siden om gældsatte rockere og bandemedlemmer i exitforløb.

Men i virkeligheden stikker striden langt dybere, vurderer juraprofessor Michael Gøtze, ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»Samlet set kan man godt have indtryk af, at alle forsøger at skubbe aben videre i en speget sag om gældseftergivelse,« siger han.

Sagen er speget, blandt andet fordi det ikke er politisk besluttet, at rockere og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld til det offentlige under et exitforløb.

Men som Berlingske har afsløret, har Gældsstyrelsen eftergivet gæld til mindst fem rockere og bandemedlemmer på baggrund af blandt andet navngivne politiassistenters udtalelser om disse personer.

To retsordførere, som har fulgt sagen om gældseftergivelse til rocker- og bandemedlemmer tæt, kritiserer begge myndigheder i kraftige vendinger, efter at de har læst e-mailen.

»Det er en køn omgang, når myndighederne ikke er enige om, hvad der er sagt og skrevet,« siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Han påpeger, at sagen både har principielle og økonomiske aspekter.

»Det er jo ikke småpenge, vi taler om, så enhver tvivl er jo bestemt af det onde og kalder unægtelig på en klarlægning fra ministerniveau,« siger han.

Eksempelvis har en deltager i exitforløb fået eftergivet gæld for flere hundrede tusinde kroner.

Centralt møde 11. april 2023

I en sag fra Aarhus kan et bandemedlem have benyttet en positiv udtalelse fra Østjyllands Politi, skrevet på uofficielt papir, til at få eftergivet gæld, mens han var i exitforløb, har Berlingske tidligere afsløret.

Halvandet år senere begyndte bandemedlemmet at importere store mængder tramadol og købe ejendomme for tre millioner kroner.

Den »hjemmestrikkede« udtalelse fik både politikere og eksperter til at spærre øjnene op.

Få uger efter Berlingskes omtale af sagen i oktober 2024 satte en politiassistent fra politiets enhed for bandeexit sig til tasterne og sendte e-mailen rundt til alle landets politikredse.

E-mailen afslører, at striden mellem politiet og Gældsstyrelsen begyndte at ulme i begyndelsen af 2023.

På dette tidspunkt var politiets enhed for bandeexit begyndt at få henvendelser fra flere politikredse og Gældsstyrelsen.

Det skyldes, at der »var opstået usikkerhed« om retningslinjerne for, hvilke oplysninger politiet kunne give videre til Gældsstyrelsen til »styrelsens arbejde med ansøgninger fra exitkandidater om gældseftergivelse«, som der står i e-mailen.

Usikkerheden opstod tidsmæssigt sammenfaldende med, at Berlingske var begyndt at stille spørgsmål til politikredse, Justitsministeriet og Gældsstyrelsen om netop eftergivelse af gæld til rocker- og bandekriminelle med afsæt i politiets udtalelser.

Henvendelserne fra politikredsene og Gældsstyrelsen var baggrunden for, at centrale aktører fra Gældsstyrelsen og en enhed i politiet kaldet Det Nationale Exitkontaktpunkt mødtes 11. april 2023, fremgår det.

Mødet er helt centralt for det efterfølgende forløb og den strid om rollefordeling og ansvar, som her to år senere stadig får det til at slå gnister mellem de to myndigheder.

Rigspolitiet blev involveret

Gældsstyrelsen kom til mødet med et ønske, som politiet senere valgte at involvere den øverste politimyndighed, Rigspolitiet, i.

Det fremgår af e-mailen, at Gældsstyrelsen både ønskede sig »et mere formaliseret samarbejde med politiet«, men også »mere vurderingsprægede« oplysninger fra politiet om rockere og bandemedlemmer.

Oplysningerne var til brug for styrelsens afgørelser af sager om »gældseftergivelse til exitkandidater«.

Gældsstyrelsens ønske var usædvanligt, fordi der i det offentlige gælder et objektivitetsprincip i sagsbehandlingen, og »vurderingsprægede oplysninger« må opfattes som oplysninger af mere subjektiv karakter.

Rigspolitiets svar er gengivet i e-mailen hen over halvanden A4-side.

Den øverste politimyndighed slår her fast, at der »ikke er behov for et mere formaliseret samarbejde« mellem politiet og Gældsstyrelsen.

Rigspolitiet indskærper også, at »skønsprægede« eller »subjektive vurderinger« er udelukket. Politiet kan alene videregive »rent objektive oplysninger«.

Rigspolitiet slår i det hele taget nogle ret markante hegnspæle i for politiets gøren og laden i forhold til både Gældsstyrelsen og gældsatte bandekriminelle og rockere i exitforløb. 

Flytter fokus fra politiets »pinlige« sag

Juraprofessor Michael Gøtze har læst e-mailen.

Han kalder det »en meget klar markering fra politiets side om, at Gældsstyrelsen må stå på mål for det, der er styrelsens ansvar, nemlig at tage stilling til, om bandemedlemmer i exitforløb skal have eftergivet gæld«.

»Rigspolitiet ser ud til at mene, at politiet bliver brugt til at tage stilling til noget, som ikke ligger inden for politiets område,« siger Michael Gøtze også.

Michael Gøtze vurderer endda, at det kan ligge mellem linjerne, at Gældsstyrelsen – set med politiets øjne – kan være gået for langt ved at eftergive gæld til rockere og bandemedlemmer.

Eksempelvis fordi politiet skriver, at der med exitprogrammet »ikke er lagt op til, at rocker- og bandemedlemmer skal foran i køen« i »myndighedernes behandling af sager om tilskud og støtte«.

Michael Gøtze ser dog også e-mailen som »en form for afledningsmanøvre« for politiet.

Fordi e-mailen blev sendt ud kort tid efter Berlingskes afsløring af den positive udtalelse fra Østjyllands Politi, mener Michael Gøtze, at den også har til formål at flytte fokus væk fra sagen, som han kalder »en lille smule pinlig« for politiet.

»Det er også en smart måde for politiet at få flyttet fokus over på Gældsstyrelsen og væk fra den udtalelse fra Østjyllands Politi, som Berlingske skrev om i efteråret, og som var meget hjemmestrikket og uskøn,« siger Michael Gøtze.

»Det er problematisk«

På Christiansborg falder det to retsordførere for brystet, at Gældsstyrelsen har efterspurgt »mere vurderingsprægede oplysninger« om rockere og bandemedlemmer i exitforløb til brug for deres behandling af ansøgninger fra denne personkreds.

Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne siger:

»Jeg synes, at det er problematisk. Jeg synes, at man skal tage beslutninger om at eftergive gæld på baggrund af faktuelle oplysninger og ikke på grundlag af mere subjektive eller følelsesmæssige vurderinger.«

Preben Bang Henriksen fra Venstre finder det direkte forkert, at Gældsstyrelsen ifølge politiet efterspørger andet end faktuelle oplysninger.

»Det burde være åbenlyst, at styrelsen hverken skal bede om eller benytte sig af mere vurderingsprægede oplysninger. Det tyder på, at sagsbehandlingen i Gældsstyrelsen ikke alene sker ud fra fakta,« siger Preben Bang Henriksen.

»Det må du spørge politiet om«

Forelagt kritikken fra de to retsordførere afviser underdirektør i Gældsstyrelsen Inge Maria Frydendahl Kruse pure politiets udlægning af mødet:

»Jeg genkender ikke, at vi skulle have efterspurgt subjektive vurderinger, heller ikke når det drejer sig om exitsager,« siger hun i et interview med Berlingske.

Siger du, at det, politiet skriver, er lodret forkert?

»Jeg kan ikke svare på, hvorfor politiet skriver, som de gør. Det må du spørge politiet om,« siger hun.

Inge Maria Frydendahl Kruse understreger, at Gældsstyrelsen behandler alle borgere ens og træffer alle afgørelser »på baggrund af en saglig sagsbehandling og dokumenterede forhold«:

»Det er vigtigt for mig at få sagt, at vi ikke har et rockerbandekontor i Gældsstyrelsen, som favoriserer kriminelle,« siger hun og tilføjer:

»Når vi behandler sager om eftergivelse, sker det ikke på baggrund af mavefornemmelser eller følelsesbetonede vurderinger. Vi vurderer alle sager på baggrund af det samme regelgrundlag.«

»Vi er glade for, at vi er enige«

For at imødegå politiets udlægning har Gældsstyrelsen også sendt en e-mail til Berlingske, som styrelsen sendte til politiet 27. april 2023 som opfølgning på deres møde.

Her står blandt andet, at styrelsen ønsker udtalelser fra politiet om, hvorvidt skyldner kan betragtes som resocialiseret, og om gælden står i vejen for skyldners tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ifølge styrelsen dokumenterer referatet, at man ikke bad politiet om vurderingsprægede udtalelser.

For Michael Gøtze at se er referatet dog ikke et skudsikkert bevis i hverken den ene eller anden retning, men han siger også:

»Man må i hvert fald konstatere, at politiet har en opfattelse af, at det er dette (vurderingsprægede udtalelser, red.), som styrelsen efterspørger.«

»Det er påstand mod påstand. Det interessante er netop uenigheden. Både politiet og Gældsstyrelsen siger: Det var ikke min skyld.«

Gældsstyrelsens bastante afvisning af politiets udlægning af mødet besvarer politiets enhed for bandeexit sådan her:

»Vi må konstatere, at der har været behov for at indskærpe oplysningsønskerne. Vi er glade for, at Gældsstyrelsen og vi er enige om, at politiet alene bør bidrage med objektive oplysninger,« skriver Det Nationale Exitkontaktpunkt.

»Det lugter lidt af, at man ikke har haft styr på det«

På Christiansborg studser Betina Kastbjerg over, at det overhovedet er nødvendigt for politiet at skrive rundt til politikredsene om noget, der med hendes ord »burde ligge på rygraden« af ansatte i politiet: at oplysninger fra politiet skal være objektive.

»Det lugter lidt af, at man ikke har haft styr på det, men det er positivt, at der nu bliver strammet op,« siger hun.

Preben Bang Henriksen undrer sig over, at politiet først halvandet år efter, at »usikkerheden var opstået«, kom med deres interne retningslinjer for politiets udtalelser.

»Det havde nok været relevant at få præciseret noget før.«

Berlingske har også forelagt politikernes kritik for Det Nationale Exitkontaktpunkt, der også besvarede denne kritik med det ovenfor gengivne svar.

Preben Bang Henriksens efterlysning af en »klarlægning på ministerniveau« besvarer Justitsministeriet ved at henvise til Skatteministeriet.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) har sendt et længere svar, hvor han blandt andet skriver, at aftalepartierne på gældsområdet »naturligvis altid er velkomne til at rejse problemstillinger, som de synes, vi bør drøfte«.

Han skriver også, at Gældsstyrelsen har oplyst, at dens »sagsbehandling af eftergivelse af gæld til det offentlige beror på saglige og konkrete vurderinger af flere forskellige forhold i overensstemmelse med lovgivningen«.

Sluttelig glæder han sig over, at et bredt flertal i Folketinget for nylig er blevet enige om at stramme reglerne for eftergivelse af gæld ved at gøre den betinget af, at »borgeren ikke efterfølgende begår kriminalitet«.

Dette skete i øvrigt, efter at Berlingske havde afsløret et hul i loven, som betød, at rockere og bandekriminelle kunne få sløjet gæld og derpå vende tilbage til det kriminelle miljø. 

The New York Times, som har krævet kæmpe erstatninger af selskabet bag ChatGPT og Microsoft for at have stjålet avisens artikler og brugt dem til at træne kunstig intelligens op med, har nu for første gang indgået en aftale om, at artikelarkivet må bruges i oplæring af den nye teknologi.

Det er internetgiganten Amazon, der har forhandlet sig frem til en aftale, skriver den britiske finansavis Financial Times. 

Aftalen betyder, at Amazons digitale assistent Alexa, som er bygget ind i blandt andet trådløse højttalere og skærme, kan gengive resumeer og korte uddrag af artikler og madopskrifter fra The New York Times.

Amazon må også bruge artiklerne i sin oplæring af den kunstige intelligens. Teknologien bliver trænet til at sætte ord sammen og »forstå« sammenhænge på baggrund af tekster, der analyseres af forprogrammerede algoritmer.

Der har fra første færd, hvor ChatGPT blev åbnet for offentligheden i efteråret 2022, været rift om at få adgang til kvalitetsindhold og -tekster for derved at sikre, at den kunstige intelligens bliver fodret med troværdigt og sprogligt korrekt indhold.

Ukendt pris for aftalen

The New York Times og Amazon har ikke oplyst, hvad Amazon betaler for adgangen til avisens artikler, men i en intern besked har The New York Times' administrerende direktør, Meredith Kopit Levien, meddelt, at aftalen er i overensstemmelse med avisens princip om, at »højkvalitetsjournalistik er værd at betale for«.

Avisen sagsøgte OpenAI og Microsoft, der ejer 50 procent af ChatGPTs ejerselskab, tilbage i 2023 for »omfattende brud på ophavsretsloven«.

Kunstig intelligens kan ud fra omfattende analyser lære at sætte ord sammen, så teknologien er i stand til at skrive menneskelignende tekst og samtidig skabe billeder, filmklip, musik og programkode på få sekunder.

Det bygger på såkaldte store sprogmodeller, altså enorme mængder af data. Der har været lidt »det vilde vesten« over området, fordi billeder og tekster er blevet brugt uden forudgående tilladelse.

Det har ført til stribevis af retssager, som forfattere, kunstnere, musikere m.fl. har anlagt mod selskaberne bag de kunstige intelligenser.

Teknologigiganter i USA og Kina har ført an i kapløbet. Amazon har ikke været med i hovedfeltet, men selskabet har blandt andet skudt otte milliarder dollar (52,7 milliarder kroner) i iværksættervirksomheden Anthropic, som står bag ChatGPT-konkurrenten Claude.

En tocifret procentdel af alle store sportskampe og betalings-tv streames nu ulovligt.

Det koster tv-kanalerne og sportsorganisationerne milliarder af tabte kroner og har nået et omfang, der nærmer sig »tyveri af videotjenester i industrielt omfang«.

Sådan lyder udlægningen fra medieanalysefirmaet Enders, som har undersøgt markedet ud fra private data fra tv-udbyderne og internetdata.

Analytikerne har dog ikke kunnet sætte et præcist tal på omfanget af snyderiet, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Nogle gange ser titusinder med på piratkopierede adgange til det, der ellers er betalingsudsendelser, og som kræver et abonnement. Hvis udsendelserne bliver streamet videre over sociale medier, kan antallet af ulovlige seere være endnu højere.

Medieselskaber forsøger selv at spærre for piratdelingen ved hjælp af teknologi, der kan spore delingen, mens den finder sted.

Enders offentliggjorde fredag sin analyse af de europæiske tv-data.

Dansk milepæl i hus

En helt ny opgørelse fra det svenske medieanalyseselskab Mediavision viser, at Danmark netop har rundet fem millioner streamingabonnementer på tv og/eller film.

Det seneste år er der kommet yderligere 500.000 abonnementer til, først og fremmest som følge af billigere abonnementer med reklamer, som man nu kan få på tjenester som TV 2 Play, Viaplay, Disney+, Max og SkyShowtime.

Både DRTV og TV 2 Play har i Danmark nu overhalet Netflix målt på tidsforbrug, og TV 2 Play har desuden indhentet Netflix, når man måler på antallet af abonnementer.

En lang række streamingtjenester har gennem den seneste tid sat prisen på et abonnement op i Danmark. Også tv-udbydere som Norlys, YouSee m.fl. har hævet priserne på abonnementerne.