Kære læser

Velkommen til denne uges privatøkonomiske nyhedsbrev.

Jeg begynder med at se nærmere på en ny dør, der har åbnet sig for din privatøkonomi.

En dør, der giver dig adgang til at sælge din bolig i små bidder og dermed frigøre din boligformue til at forsøde tilværelsen.

Konceptet henvender sig til boligejere med friværdi og mindst 60 somre bag sig. Med andre ord seniorer, der vil have adgang til deres boligformuer.

For det kan angiveligt være svært.

Jeg har gennem årene skrevet en del om, hvor vanskeligt det kan være at optage nye lån i sin bolig, når pensionen nærmer sig.

Det har været lidt svært at få greb om problemets omfang, fordi bankerne nærmest benægter, at det kan være et problem.

Men anekdoterne om, at bankerne ikke er vilde med at låne dig penge, når du har rundet 60 år, er mange. Selvom din bolig måske bugner af friværdi.

Beregner sig overpris

Så den nye virksomhed Good Life forsøger nu at udnytte den oplagte mulighed for en god forretning.

Modellen går i al sin enkelhed ud på, at du sælger en del af din bolig til selskabet.

Selskabet beregner sig en overpris og får desuden del i den fremtidige værdistigning i boligen – svarende til den solgte andel.

Ordet overpris smager ikke rigtig godt. Men der er en god grund til det, som revisionsselskabet BDO påpeger.

Hvis Good Life ejer en del af dit hus, skal du betale husleje til Good Life for ikke at blive beskattet af at bo gratis i dén del af huset.

Og når overprisen er spist op af husleje, skal Good Life have yderligere kvadratmeter af din bolig overdraget som husleje for den solgte andel.

Vel at mærke uden at du får mere udbetalt.

Husleje i fem år

Instinktivt kan jeg godt lide tanken om at bruge af friværdien, og hvis min bank møder mig med et nej til at belåne min friværdi, vil jeg ikke afvise at gøre det.

Regningen er selvfølgelig den leje, jeg skal betale for at fortsætte med at bo i hele mit hus – samt formentlig gebyrer.

BDO beskriver et eksempel, hvor en husejer sælger 24,8 procent af sit hus.

Sælger får udbetalt 18 procent af den samlede salgspris, og det betyder for et hus til fem millioner kroner, at salgsprisen er på 1.240.000 kroner, mens du kun får 900.000 kroner i hånden.

De resterende 340.000 kroner er husleje for de første fem år. 5.666 kroner om måneden.

Det svarer nogenlunde til, hvad det koster at leje et værelse i mit nabolag, så det er vel ikke urimeligt for en fjerdedel af mit hus.

Jeg er mere bekymret for de efterfølgende år, hvor Good Life tager yderligere bidder af min friværdi til huslejen, hvis jeg bliver boende i huset.

Konklusionen er, at mit første træk bliver en snak med banken om at forøge vores belåning – samt at gøre vores realkreditlån afdragsfrit.

Det er en både enklere og billigere løsning, som banken også burde have en interesse i.

Ugens privatøkonomiske tip

Forleden gik strømmen i hele vores område. Det tog ganske vist kun nogle timer, før den vendte tilbage. Men oplevelsen genoplivede mine overvejelser om at få solceller på mit tag. 

Og nu er der et par yderligere argumenter:

• Med solceller og et batteri på loftet vil jeg også være forberedt på et eventuelt angreb på vores infrastruktur i disse urolige tider.
• Skatteministeren har netop fjernet den uforståelige knast, der straffer danskere med både elbiler og solceller, så det nu er en entydig fordel. 

 Det var alt for denne gang. God aften!

Donald Trumps vilde sving med toldhammeren har ironisk nok givet ærkerivalen Kina vind i sejlene.

En ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Morning Consult viser således, at det internationale samfund nu ser mere positivt på Kina end på USA.

Det er første gang, det er sket, siden undersøgelsen for første gang blev lavet i 2020. Kun i Rusland ser man mere positivt på USA, efter at Donald Trump igen indtog Det Hvide Hus.

I undersøgelsen har 41 lande løbende vurderet synet på de to rivaliserende stormagter USA og Kina, og allerede i januar kunne det ses, at USAs omdømme var i frit fald.

Omkring april og maj skete der dog for alvor en stor udvikling, da de to landes omdømme blev vendt op og ned. I slutningen af maj scorede Kina således 8,8 point i undersøgelsen mod USAs resultat på -1,5.

Det nye magtforhold er opsigtsvækkende, fordi Kina ellers længe har haft problemer med omdømme og blød magt. Omvendt har USA længe været foregangsland i den internationale liberale verdensorden.

Men med Donald Trumps toldkrig og snævre forfølgelse af nationale interesser er situationen nu en anden, vurderer Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det er klart, at hvis Trump-administrationen konstant fremturer med trusler om straftold og i det hele taget sætter USAs interesser først og højest i alle sammenhænge, får det indflydelse på, hvordan USA bliver betragtet rundt omkring i verden,« siger han.

Mindre populær end Putin og Jinping

I maj var en lignende verdensomspændende undersøgelse også dårligt nyt for Donald Trump.

Her viste en meningsmåling foretaget for Alliance of Democracies, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, begge var mere populære end Trump.

Hele 57 procent af de over 111.000 adspurgte fordelt på 100 lande svarede, at de generelt havde et negativt indtryk af Trump.

Samme tal var 49 procent for Vladimir Putin og 31 procent for Xi Jinping.

Andreas Bøje Forsby fra DIIS påpeger dog, at det ikke betyder, at skepsissen over for Kina pludselig er forduftet, og problemerne er glemt.

»Men fordi USA og Kina er de suverænt mest magtfulde stater i det internationale system, er der i en vis forstand tale om et nulsumsspil, hvad angår omverdenens vurdering af, hvem der er bedst til at varetage det internationale samfunds regler og interesser. Så når USA virkelig får et hak i tuden i øjeblikket, vil det gavne Kina relativt set,« siger han.

Måske fortsætter nedturen endnu mere.

Mens USA de seneste måneder har lukket sig mere og mere om sig selv, forsøger Beijing nemlig at drage fordel af det.

»Kina forsøger i øjeblikket at promovere sig selv som dem, der holder hånden under frihandel og et multilateralt, regelbaseret internationalt system. Men set fra især de vestlige landes perspektiv er Kina fortsat en problematisk samarbejdspartner og en utroværdig garant for en post-amerikansk international orden,« siger Andreas Bøje Forsby.

Det var sidste chance. Nu krydser de fingre og bider negle hos internetgiganten Google, der risikerer at blive splittet op.

Fredag blev det sidste retsmøde holdt i den sag, hvor Google allerede er blevet dømt for at være et monopol. Nu er det op til dommer Amit Mehta at beslutte, hvad straffen er.

Det amerikanske justitsministerium – som har anlagt sagen og altså vundet den – og Google selv skulle besvare de sidste spørgsmål fra dommeren.

Afgørelsen ventes at falde til august, men Google meddelte i weekenden, at selskabet vil anke dommen om, at den er et monopol. Det vil ske, så snart Google kender udfaldet af straffen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Krav: Sælg Chrome og del data

Justitsministeriet har indstillet, at Google forpligtes til at sælge sin internetbrowser Chrome, der er verdens mest anvendte, og tvinges til at dele nogle af de data, som internetgiganten samler ind fra sin søgemaskine. Desuden skal det forbydes Google at betale blandt andre Apple for, at Googles søgemaskine er valgt som standard i Apples Safari-browser.

Ministeriet vil have forbuddet til også at omfatte Googles produkter med kunstig intelligens, herunder Google Gemini, der konkurrerer med ChatGPT. Den kunstige intelligens har nemlig ifølge ministeriet bidraget til, at Google har opnået et ulovligt monopol på internetsøgninger.

Google selv er for nylig begyndt at satse ekstraordinært på kunstig intelligens til at levere søgeresuméer, når man anvender Googles søgemaskine. Det sker i erkendelse af, at konkurrenter som ChatGPT i stigende omfang bruges til at søge efter svar på nettet – men sådan, at man ikke får præsenteret en stribe links, som man selv skal klikke på, men i stedet et resumé, som direkte giver svarene på, hvad man søgte.

Dommeren afgjorde i 2024, at Google var et ulovligt monopol inden for internetsøgninger. Omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger i verden sker gennem Googles søgemaskine, der er kernen i Googles forretning. Det er gennem den og de mange Google-tjenester, at internetgiganten indsamler enorm viden om brugerne og siden kan bruge den til at sælge særdeles målrettede annoncer.

Google har forsvaret sig med, at et forbud mod at købe sig til at være standardsøgemaskine kun vil bidrage til at hjælpe konkurrenter som Microsoft på bekostning af brugerne, browserselskaberne og producenter af udstyr som mobiltelefoner, hvor Google også sikrer sig fremtrædende placeringer.

Google: Det vil kun skade

Dommeren lod ifølge nyhedsbureauet Bloomberg Justitsministeriets advokater forstå, at såfremt han afskar Google fra at købe sig ind hos Apple, Mozilla og andre, kunne det medføre stor skade for markedet. Det har flere selskaber påpeget under retssagen. Dommeren medgav dog, at selv Apple, der står til at miste et trecifret milliardbeløb i årlige betalinger fra Google, ønsker en større valgfrihed for brugerne.

Google finder de foreslåede indgreb alt for voldsomme og mener, at det kan skade såvel amerikanske forbrugere som økonomien og svække USAs teknologiske føring. Internetgiganten hævder, at grunden til, at så mange bruger Googles søgemaskine, simpelt hen er, at den er den bedste.

Dommeren stillede sig dog skeptisk over for en mere begrænset straf. Han overvejer alvorligt at lade indgreb mod kunstig intelligens indgå i sin afgørelse. Han er også bekymret for, at en mulig køber af Chrome – og her har både ChatGPT-ejer OpenAI samt Perplexity, som har sin egen kunstige intelligens, været på banen – blot vil lade Google være standardsøgemaskine, hvilket ikke vil forandre konkurrencen. 

Her mener Justitsministeriet, at der vil opstå sund konkurrence om at blive søgemaskinen i Chrome, og at andre søgemaskiner kunne betale for at få den plads, mens Google ikke måtte betale. Ministeriets advokat understregede, at han ikke gik efter at bringe Google i knæ, men efter at sikre konkurrenter bedre muligheder.

Googles advokat lod forstå, at Chrome netop er populær, fordi den hænger sammen med andre Google-produkter.

Det plejer at være en frygtelig måned for aktiemarkedet.

Men i år er intet, som det plejer. For maj 2025 var den bedste maj siden 1990.

Historisk har afkastet for det amerikanske S&P 500-indeks i maj ellers været på 0,06 procent – i år ligger det seks procent højere.

Det findes der dog et par gode forklaringer på, fortæller chefstrateg i Nordea Josephine Cetti.

»Den retræte, vi har set siden 'befrielsesdagen', antyder, at Trumps villighed til at påføre økonomien og markederne kortvarig smerte for at opnå langsigtede gevinster er begrænset,« vurderer hun.

Det betyder ifølge Cetti, at risikoen for et alvorligt økonomisk tilbageslag er »betydeligt reduceret«.

Retræten fra Trump er også noget, som aktiechef i Sampension Philip Jagd hæfter sig ved.

»Det betyder, at de bekymringer, der har tynget en række bløde forventningsbaserede nøgletal, kan finde lidt luft. Dermed stiger troen på, at den gode aktivitet kan fortsætte, og værdiansættelsen accepteres lidt højere,« siger han.

Flere forhold har trukket op

Samtidig har maj budt på flere positive nyheder på selskabsfronten.

Den gode stemning skyldes ifølge chefstrategen nemlig også en række gode nøgletal og en stærk regnskabssæson.

»Ledelserne i de amerikanske selskaber virkede ikke specielt bekymrede over effekten af toldstigningerne på den fremtidige indtjeningsvækst. Det var også en positiv drivkraft for aktierne,« siger hun.

Philip Jagd lægger også mærke til nøgletallene, hvor særligt nedtrapningen af toldkrigen har givet virksomhederne incitament til at opbygge deres lagre.

»På den korte bane er det paradoksalt nok godt for aktiviteten og den globale handel. Derfor kan væksttallene i USA og resten af verden overraske positivt,« siger han og fortsætter:

»Bagsiden af medaljen er så den stilstand, der kommer, når lagerhylderne og kolonialskabene er overfyldte – måske en gang til juli eller august.«

En anden »rigtig vigtig« drivkraft for aktierne var de markante stigninger til de amerikanske teknologigiganter, som bidrog til at trække både amerikanske og globale aktier op.

»De leverer stadig stærke resultater, og så er der opstået en fornyet optimisme omkring kunstig intelligens efter en længere periode, hvor aktierne har haft det svært,« siger hun.

Mageløs maj – men kan det fortsætte?

Investorerne står dermed tilbage med det simple – og dog umulige – spørgsmål: Hvad nu?

»Min erfaring er, at teknikken sjældent driver aktiemarkedet i længere tid end fem til ti uger. Så det er andre ting, der skal diktere retningen for aktierne,« siger Philip Jagd.

På positivsiden fremhæver aktiechefen en lempelig amerikansk budgetplan med øgede offentlige udgifter.

»Men det er kun positivt, hvis renteinvestorerne ikke bliver for bekymrede for holdbarheden af den amerikanske låntagning og konsekvenserne for inflationen. Det er et stort hvis,« fremhæver han.

Josephine Cetti fortæller, at der godt kan komme en pause i opsvinget, særligt på grund af det tempo, som aktierne har haft, siden de bundede i april. Samtidig er der stadig en Trump-risiko, fortæller hun.

»Men over det næste år til halvandet er jeg stadig meget positiv på aktiernes vegne,« siger hun.

Forskellige meninger

Over de kommende 12 måneder forventer chefstrategen, at globale aktier stiger mellem fem og 15 procent.

»Vi har også et scenario – som vi tillægger en sandsynlighed på 20 procent – hvor globale aktier kan stige mellem 15 og 25 procent,« forklarer hun.

Det kræver blandt andet, at selskaberne leverer en omgang solide kvartalsregnskaber resten af året, hvor selskaberne overrasker positivt. Og det er der god mulighed for, vurderer chefstrategen.

»Globalt er estimaterne for 2025 kommet betydeligt ned og er sat forholdsvis lavt, så jeg tror godt, vi kan se nogle regnskabssæsoner, hvor selskaberne overrasker positivt,« siger hun.

Philip Jagd deler ikke helt samme grad af optimisme.

»Vi kan komme til at stå tilbage med en indtjeningsvækst, der i bedste fald bliver fem procent og potentielt minus ti procent i en blød recession. En nedjustering på fem procent er håndterbart for aktierne. Men større vil ikke være det,« siger han og fortsætter:

»Det er skidt for aktierne, hvis analytikerne fortsætter med at nedjustere deres estimater. Men skal de ændre holdning, lige efter de er begyndt, kræver det nok, at flere selskaber begynder at hæve deres forventninger og trækker modsat,« siger han.

Forventer ingen recession

Den politiske usikkerhed og de tågede udsigter gør dog, at det er svært at se ske.

»Samtidig ved virksomhederne godt, at når lageropbygningen reverserer, så vil aktiviteten aftage markant. Det vil nok være omkring det tidspunkt, hvor de rapporterer tal for andet kvartal,« siger han.

Philip Jagd forventer dog ikke en amerikansk recession, men fortæller, at en realvækst i USA på én til to procent i 2025 kan være mere realistisk.

Josephine Cetti finder det »besnærende«, at flere økonomer forventer en betydelig afmatning af den amerikanske økonomi i år, og at alle venter, at nøgletallene bliver dårlige.

Det minder chefstrategen om 2023 og 2024, hvor mange forventede en recession, som bare aldrig kom.

»Mange professionelle investorer er heller ikke kommet tilbage i markedet efter at have solgt aktier i marts og april, og der hersker en del pessimisme og skepsis i forhold til holdbarheden af det seneste aktieopsving,« siger hun.

Det vurderer chefstrategen kan gå hen og blive positivt for aktierne, hvis nu økonomien endnu en gang viser sig at være modstandsdygtig.

God eftermiddag og velkommen til ugens første Business-update. 

Efter en for mange forlænget weekend vil vi på Berlingskes Business-redaktion endnu en gang servere en række nyheder for dig, så du er opdateret på, hvad der blandt andet er sket i erhvervslivet i dag. 

Vi starter hos den digitale bank Lunar Bank, som bankernes vagthund er lidt bekymret for. 

Lad os komme i gang!

#1 – Myndighed ser »betydelig usikkerhed« omkring bank

Bankernes vagthund, Finanstilsynet, vurderer, at det er usikkert, om den digitale Lunar Bank kommer til at opnå en holdbar forretningsmodel. Det fremgår af en redegørelse fra tilsynet efter et besøg hos banken i januar. 

Finanstilsynet vurderer banken som »meget sårbar« som følge af sit løbende driftsunderskud og sin afhængighed af at få tilført kapital. 

»Banken har løbende driftsunderskud, og der er betydelig usikkerhed omkring, hvorvidt banken vil kunne opnå en holdbar forretningsmodel,« skriver Finanstilsynet. 

Tilsynet noterer sig desuden, at banken de seneste to år har haft en høj personaleomsætning. Det gælder også for såkaldte nøglepersoner, »hvilket øger risikoen for tab af viden og indsigt i forretningen samt risikoen for svigt i processer og kontroller,« lyder det. 

Den digitale bank Lunar blev grundlagt i 2015, men er ti år efter endnu ikke lykkedes med at skabe overskud.

Målsætningen lyder nu, at bankens senest skal være overskudsgivende i 2026, skriver mediet FinansWatch.

#2 – Nykredit udelukker amerikanske aktier i ny forsvarsfond

Nykredit har i regi af Sparinvest lanceret en ny forsvarsfond, der udelukkende vil indeholde europæiske våbenproducenter. Amerikanske forsvarsaktier er helt udelukket. Det skriver Finans. 

Formålet med fonden er at give europæiske producenter bedre adgang til kapital og dermed styrke forsvarsindustrien i Europa. 

»Europa står over for en stor og vigtig opgave med at styrke sit forsvar. Vi skal stå på egne ben – også når det gælder forsvar. Sammen med Sparindex lancerer vi derfor som den første danske kapitalforvalter en fond, der udelukkende har fokus på europæiske forsvarsaktier,« udtaler investeringsdirektør i Nykredit Ralf Magnussen.

Af en pressemeddelelse fra Sparinvest fremgår det, at investeringsfonden er den første af sin slags, som alene investerer i europæiske forsvarsaktier.

»Vi ved, at der over de kommende år skal tilføres massive ressourcer til forsvarsindustrien, som generelt har været nedprioriteret siden Murens fald. Samtidig har virksomhederne udsigt til stor efterspørgsel på deres produkter, da Europas oprustning i høj grad vil ske gennem indkøb fra europæiske producenter,« udtaler Jørgen Søgaard-Andersen, direktør i Sparinvest, i meddelelsen. 

»Vi oplever allerede interesse fra professionelle investorer, og vi forventer i det hele taget god efterspørgsel på fonden fra både professionelle og private kunder, når fonden inden længe bliver børsnoteret,« fortsætter han.

#3 – Nye toldtrusler fra Trump kan udløse ny milliardregning hos Ørsted

Hvis den amerikanske told på stål og aluminium fordobles, vil det betyde en milliardregning hos energikæmpen Ørsted, vurderer to analytikere.

Det skriver Børsen.

I weekenden meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han vil fordoble tolden på udenlandsk stål og aluminium til 50 procent gældende fra 4. juni.

Sker det, vil det koste en nedskrivning hos Ørsted, der netop er ved at opføre to havvindprojekter ud for USAs østkyst, i niveauet 1,2 milliarder kroner, vurderer blandt andre Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, over for Børsen. 

De amerikanske toldsatser på stål og aluminium har allerede medført nedskrivninger for 1,2 milliarder kroner på de to amerikanske havvindprojekter Sunrise Wind og Revolution Wind. Det fremgik af energikæmpens første kvartalsregnskab i år. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Advokat får bøde for at bruge ChatGPT i retssag

En amerikansk advokat har fået en bøde, fordi han brugte den kunstige intelligens ChatGPT til retsdokumenter, hvor der kom falske citater og referencer til en ikke eksisterende retssag.

Læs artiklen her.

B: Rundspørge: 11 af 26 sværvægtere i dansk erhvervsliv »dukker sig« i spørgsmål om diversitetspolitik efter Trumps angreb

Donald Trump har med et pennestrøg erklæret diversitetspolitik »ulovlig« og »amoralsk«, hvilket har sat erhvervslivet i en kattepine. Store danske virksomheder har i årevis omfavnet diversitetsagendaen, men i en ny rundspørge fra Berlingske undlader en lang række selskaber nu at tage stilling. Ekspert kritiserer tavsheden.

Læs historien her.

C: Trump jubler over dybt kontroversielt handelsforslag – selskaber forsøger at lande aftale om Panamakanalen

Danskledede MSC og kapitalfonden BlackRock har holdt forhandlingsmøder med de kinesiske myndigheder for at få den kontroversielle købsaftale i hus.

Læs mere her.

Tak, fordi du læste med!

Donald Trump har længe været optaget af, at Panamakanalen skal væk fra kinesiske hænder.

Det har de kinesiske myndigheder modsat sig.

Men et konsortium, som har budt 23 milliarder dollar på at købe en række havne – herunder to vigtige havne ved Panamakanalen – har nu holdt møder med de kinesiske konkurrencemyndigheder i forsøget på at få aftalen til at gå hjem.

Det er den schweizisk-italienske shippinggigant MSC (Mediterranean Shipping Company) med danske Søren Toft som topchef, som sammen med kapitalfonden BlackRock ifølge Financial Times gennem de seneste uger er mødtes ansigt til ansigt med de kinesiske embedsmænd.

Det sker forud for, at konsortiet skal indsende den formelle ansøgning om at blive den nye ejer af to panamanske havne.

Sælger er Hongkong-konglomeratet CK Hutchison, der også ejer teleselskabet 3 herhjemme og ude i verden.

Kontroversielt køb

Handlen er på alle måder kontroversiel.

Med Donald Trumps tiltræden som præsident lød kravet fra USA, at Panamakanalen skulle tilbage på amerikanske hænder, og at amerikanske skibe skulle kunne sejle gratis gennem den vigtige søvej, som sparer en ordentlig omvej rundt om Sydamerika for trafik mellem Stillehavet og Atlanterhavet.

Kina har derimod kritiseret salget af i alt 43 ikke-kinesiske havne, som MSC og BlackRock i fællesskab ønsker at overtage. Blackrocks infrastrukturselskab GIP vil få en kontrollerende ejerandel i de to panamanske havne.

Donald Trump jublede i marts over salget af de to havne, da nyheden kom frem.

Angiveligt overvejer CK Hutchison en plan B, som kan være at sælge nogle af de ti havne, som selskabet ejer i Kina, eller dem allesammen. Her menes statsejede, kinesiske selskaber at kunne træde ind som nye ejere, men det forudsætter, at handlen med havnene ude i verden, herunder i Panama, først falder på plads.

En anden mulighed er at få andre investorer, som det statsejede, kinesiske konglomerat Cosco eller Dubais statsejede havneselskab DP World, med i ejerkredsen.

Asiatiske lande vil samarbejde med Europa om at sikre de søkabler, som transporterer store dele af verdens internettrafik rundt, mod sabotage.

»Vi er nødt til at arbejde sammen om at forsvare hele netværket. Der er ingen mening i at forsøge at forsvare et søkabels integritet og sikkerhed ved kun at se på et enkelt punkt. Vi skal have begge ender med for at være sikre,« sagde Singapores forsvarsminister, Chan Chun Sing, på det store sikkerhedsforum IISS Shangri-La Dialogue, der blev holdt i weekenden i Singapore.

De mange episoder i Østersøen, hvor søkabler er blevet revet over eller forsøgt ødelagt ved at trække et anker hen over havbunden, er blevet fulgt intenst i Asien.

Lande som Singapore og Malaysia er knudepunkter på det internationale internetlandkort. Her går omkring 600 fiberoptiske kabler med størstedelen af verdens internettrafik ind, og sabotageforsøgene i Nordeuropa har øget frygten for, at noget lignende kan ske her.

Derfor kom spørgsmålet op flere gange under det to dage lange topmøde.

1,4 millioner kilometer kabler

Der ligger flere end 400 kendte søkabler i havene verden over. De kan samlet måles op til omkring 1,4 millioner kilometer, og det er gennem dem, at omkring 97 procent af verdens internettrafik sendes rundt.

Søkabler er af tykkelse som en haveslange. De rummer optisk fiberteknologi af samme slags, som mange kender fra deres fibernetforbindelse til internet derhjemme, og kan sende data med lysets hastighed. Søkabler går i land og kobles til små stationer, der er tilkoblet de landbaserede internethovedveje gennem kabler i jorden. Landingsstationerne kan stå på strande eller i havne.

Der sker årligt mellem 150 og 200 skader på søkabler. Flertallet af skaderne skyldes dog hændelige, menneskelige fejl som netop et anker, der får fat i et kabel, som typisk ligger oven på havbunden.

Den stigende brug af kunstig intelligens kræver flere computerkræfter og dermed flere datacentre. Det øger behovet for flere søkabler.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har søkablernes vigtighed stået mere og mere klar. NATO har øget patruljeringen i områder, hvor der ligger søkabler, og der arbejdes konstant på at finde og udbrede bedre måder at overvåge søkablerne på, så man kan nå at gribe ind i tide, hvis der forekommer mistænkelige hændelser.

Donald Trumps angreb på diversitetsfremmende tiltag har i den grad skabt panderynker på danske direktionsgange.

Det viser en større rundspørge blandt 26 af landets største virksomheder, Berlingske har foretaget.

Seks virksomheder vil ikke svare på spørgsmålene, fem er slet ikke vendt tilbage, mens flere adspurgte er i tvivl om fremtiden for deres diversitetspolitikker i USA.

Det illustrerer kattepinen, som danske virksomheder uforvarende er havnet i, forklarer Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.

»Et uløseligt dilemma« slet og ret.

Donald Trump underskrev straks efter sin genindsættelse 20. januar 2025 som noget af det første en række dekreter for at indlede det juridiske opgør med såkaldte DEI-tiltag, han havde varslet under valgkampen.

Bag forkortelsen DEI gemmer sig diversity, equity og inclusion, ofte konkretiseret i kønskvoter på ledelsesgangen og en målrettet jagt på diversitet i form af eksempelvis kulturel eller etnisk baggrund.

Og Berlingskes rundspørge – her fire måneder efter dekreterne blev virkelighed – viser med al tydelighed, at flere dele af dansk erhvervsliv stadig har svært ved at finde et ben at stå på.

Danske Bank, Ørsted, Danish Crown, Vestas, Coloplast og Lundbeck vil ikke svare på Berlingskes spørgsmål. 

Derudover er virksomheder som Danfoss, Orifarm, Zealand, Genmab og Royal Unibrew slet ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse. 

Flere af virksomhederne har i årsrapporter, på pressemøder og med regnbuefarvede samarbejder bekendt sig til den engang famøse – nu nærmere berygtede – treenighed, DEI.

Men er man ikke villig til at stå på mål for tiltagene i svære tider, klinger det hult, forklarer Jacob Dahl Rendtorff.

»Der er et stort imagetab i at ændre mening på den måde.«

Larmende tavshed og pænt nej tak

Berlingskes rundspørge er sendt ud til 26 store danske virksomheder med aktivitet i USA.

Ét eksempel er den grønne projektudvikler Ørsted.

På selskabets hjemmeside kan man læse, at »talent er mangfoldigt af natur«, og energigiganten har derfor en erklæret ambition om, at kvinder skal udgøre 40 procent af alle medarbejdere – også på ledelsesniveau – ligesom Ørsted sigter mod »at støtte andre underrepræsenterede kønsidentiteter, herunder transpersoner og nonbinære personer«.

Det er dog uklart, om det fortsat vil se sådan ud for Ørsted, som ikke har ønsket at svare på Berlingskes henvendelse.

Heller ikke Danske Bank svarer på spørgsmålene om selskabets diversitetstiltag, hvilket også er tilfældet for Danish Crown, Lundbeck og Coloplast.

Hos Grundfos har man til gengæld taget konsekvensen af det forandrede politiske landskab og ændrer målsætningerne i USA.

»I USA må vi af lovgivningsmæssige årsager ikke længere have diversitetsmål, og hos Grundfos overholder og respekterer vi naturligvis lovgivningen i de lande, hvor vi opererer, herunder USA. Vi fastholder dog diversitetsmål uden for USA,« lyder det i et skriftligt svar.

Mere vævende er svaret hos Rambøll.

»Som mange andre internationale virksomheder i Danmark med aktiviteter i USA er vi i færd med at kigge ind i og forstå, hvad den amerikanske administrations tiltag og mulige ændringer af lovgivningen betyder for os juridisk. Derfor kan vi ikke svare på spørgsmålet for nuværende.«

GN Store Nord vil ikke kommentere på »mulige ændringer« i sit diversitetstiltag.

»Vi forholder os til fakta, når vi kender fakta,« lyder det i svaret.

Et juridisk morads

Om det rent faktisk er ulovligt at have DEI-programmer i USA trods Trumps dekret er nemlig ikke så let at afgøre.

Søren Friis Larsen, der er Dansk Erhvervs landechef i USA, forklarer, at kampen mod diversitetsfremmende tiltag er et politisk initiativ, og at juraen endnu ikke er på plads.

»Det er klassisk Trump. I stedet for nogle helt klare regler og lovændringer, skriver han under på en række dekreter og siger en masse ting til medierne, der skaber forvirring og angst.«

Donald Trump henviser til »antidiskriminationslove«, når han skyder med skarpt mod DEI-programmer. Ifølge Søren Friis Larsen er der dog endnu ikke eksempler på, at kvoter eller andre målrettede DEI-politikker har udløst straffe efter diskriminationsparagraffer.

Ifølge Dansk Erhverv er der dog et dekret, søsat af præsidenten selv, som kan give problemer. Det beordrer nemlig leverandører til statslige enheder til at skrive under på, at de ikke promoverer DEI-programmer, som er i strid med love om antidiskrimination.

Skulle de kunne påvise, at en virksomhed alligevel har gjort det, kan de også straffes efter den såkaldte false claims act for at have givet urigtige oplysninger til officielle myndigheder.

Fordi tiltagene endnu er nye, findes der ikke præcedens fra den virkelige verden, hvilket gør det vanskelig at forklare, præcis hvilke DEI-politikker der er i strid med loven.

Søren Friis Larsen forklarer, at det kan være problematisk at være for konkret i sine målsætninger for eksempel ved at have kønskvoter til virksomhedens bestyrelse. Man bør også være varsom med at nedsætte faglige netværk, hvor kun LGBT-personer er velkomne. 

Derfor er hovedpinen potentielt større for de virksomheder, som har sat tal på deres diversitetsfremmende strategier.

»Virkeligheden har ændret sig med disse krav, men vi tager stilling til de enkelte situationer, når de opstår. Man skal navigere i det her ud fra det værdisæt, man har som virksomhed og med udgangspunkt i egne medarbejdere,« siger Søren Friis Larsen og tilføjer:

»Langt de færreste virksomheder har behov for at propagandere på den ene eller anden måde, og det er det, Trump udfordrer ved at tvinge virksomheder til at bekende kulør.«

Da erhvervslivet blev »woke«

Det er ikke mange år siden, at en lang række danske virksomheder nærmest stod i kø for at omfavne diversitetsagendaen.

Her kunne den store københavnske Pride-parade med lethed samle stribevis af sponsorer blandt dansk erhvervslivs helt store spillere:

Novo Nordisk, Lundbeck, Rambøll for at nævne et par stykker.

Mærsk iklædte sine containere det regnbuefarvede flag og delte kampagnen vidt og bredt, ligesom Danfoss gladeligt fortalte, at de havde pillet tændstikmænd og -damer ned fra toiletdørene i deres domicil i Kolding, så toiletterne var kønsneutrale.

Danfoss satte også et erklæret mål om, at en tredjedel af ledelsen skulle bestå af kvinder i 2025.

Også brancheorganisationen Dansk Industri proklamerede for godt et år siden, at diversitet »spiller en afgørende rolle i fremtidens arbejdsmarked«, fordi en mangfoldig arbejdsplads forbedrer beslutningsprocesserne og hjælper innovation på vej.

Diversitet var ikke bare in, det var god forretning.

Siden er andre politiske vinde blæst over USA, hvor store selskaber som Disney, Amazon og McDonald's har vendt ryggen til deres DEI-tiltag.

Og det er ikke længe siden, at de samme vinde begyndte at blæse ind over Danmark.

I marts skrev Finans, at LEGO har støvsuget sin seneste årsrapport for alle spor af mangfoldighedspolitik.

Siden kunne man i Berlingskes spalter læse, at også Novo Nordisk bøjer sig for Trump og opgiver sine diversitetsmål i USA.

Ifølge Donald Trump er kønskvoter, inklusionsstrategier og konkrete måltal nemlig diskriminerende. Trump ser det som særbehandling, som undertrykker flertallet og står i vejen for, at de dygtigste kandidater bliver valgt.

Rådvildhed eller ligegyldighed

RUC-professoren Jacob Dahl Rendtorff finder det ikke specielt overraskende, at flere virksomheder ikke ønsker at besvare spørgsmål om fremtiden for deres diversitetstiltag.

Jacob Dahl Rendtorff har to mulige forklaringer på, hvorfor de er tavse.

Den ene læsning er, at de håber at kunne købe sig tid.

»Jeg tror, det kan være et udtryk for rådvildhed. At nogle virksomheder måske gerne vil holde fast på diversitetsprofilen, men dukker sig, fordi der kan komme sanktioner, hvis de fortsætter med diversitets- og inklusionsprogrammer.«

Men Jacob Dahl Rendtorff lader også døren stå på klem for en anden mulig læsning af tavsheden, der er mindre venlig:

At diversitetstiltagene aldrig var specielt dybfølte eller reelle – men snarere opportunistiske.

»Man begynder jo at mistænke dem for, at diversitet bare var nogle flotte ord på hjemmesiden, og derfor overrasker det ikke, at det måske aldrig har stukket så dybt. At der i højere grad var tale om et marketingstunt.«

Jacob Dahl Rendtorff forklarer, at langt de færreste virksomheder er interesserede i at være politiske. At fremstå moralsk eller solidarisk er til gengæld en anden sag.

»De har bakket op om eksempelvis Pride eller FNs verdensmål, uden at det i den forstand var politisk.«

Han forklarer, at Trump-administrationen siden har politiseret disse emner og sat dem i bås som woke-ideologi:

»Der hang en vis legitimitet omkring diversitet førhen, og så kunne virksomheder godt tænke sig at flage med, at de lever op til den gængse moral i samfundet. Da det så blev kontroversielt, trækker man sig, og det ser ikke særlig godt ud,« forklarer Jacob Dahl Rendtorff.

Jacob Dahl Rendtorff er dog ikke uforstående over for den svære situation, som virksomheder med aktivitet i USA befinder sig i.

»De kan netop komme rigtig galt afsted, hvis de fastholder diversitetsagendaen. Fra den anden side bliver de formentlig kritiseret for at følge Trump, hvis de dropper alle tiltag,« siger han og tilføjer:

»De sidder virkelig i et uløseligt dilemma.«

En amerikansk advokat har fået en bøde, fordi han brugte den kunstige intelligens ChatGPT til retsdokumenter, hvor der kom falske citater og referencer til en ikke eksisterende retssag.

Advokat Richard Bednar havde sammen med en anden advokat indleveret et appelskrift til en domstol i den amerikanske delstat Utah.

Appelskriftet, der var skrevet af en ansat på advokatkontoret, viste sig imidlertid at rumme adskillige falske citater. Det opdagede modpartens advokat.

»Det ser ud til, at i det mindste nogle dele af appellen er blevet skrevet med kunstig intelligens, herunder citater og sågar henvisninger til mindst én sag, der ikke synes at findes i nogen retsdatabase (og kun kan findes i ChatGPT) samt referencer til sager, som er helt uvedkommende for det emne, der henvises til,« lød beskeden fra modpartens advokat ifølge den britiske avis The Guardian.

Richard Bednar »anerkendte »fejlene i appellen« og undskyldte«, fremgår det af retsdokumenter, som det amerikanske medie ABC 4 har set.

Domstol: En pligt at kontrollere

Advokaten medgav, at ChatGPT havde været anvendt, og at han ikke »uafhængigt kontrollerede nøjagtigheden« af teksten, før den blev sendt til retten.

Bednar blev dømt til at betale advokatsalæret for appellen og høringen, refundere gebyrer til sin klient for den tid, der var blevet brugt på at forberede appelsagen og deltage i høringen, samt give 1.000 dollar til nonprofitorganisationen And Justice for All.

Domstolen fastslår, at brugen af kunstig intelligens bliver brugt som værktøj i juridiske kredse, men at »enhver advokat har en vedvarende pligt til at gennemgå og sikre nøjagtigheden af deres retsdokumenter«.

Kunstig intelligens kan ud fra omfattende analyser lære at sætte ord sammen, så teknologien på få sekunder er i stand til at skrive menneskelignende tekster og samtidig skabe billeder, filmklip og musik og programkode«.

Den bygger på såkaldte store sprogmodeller, altså enorme mængder af data, som ikke nødvendigvis er rigtige. Samtidig er det velkendt, at kunstige intelligenser frit opfinder oplysninger og præsenterer dem som fakta. Det omtales nu som at hallucinere.

Den danske sportstøjproducent Hummel har døjet med at få overskud på bundlinjen de seneste par år, men nu er koden tilsyneladende knækket.

Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man opnåede et overskud før skat på 12 millioner kroner sidste år.

Det er 109 millioner kroner bedre end i 2023, hvor millionunderskuddet var tæt på at være trecifret.

En af forklaringerne på fremgangen er, at det er lykkedes hæve omsætningen med mere end 200 millioner kroner til 2,43 milliarder kroner.

Det er blandt andet sket ved at øge salget af sportstøj til amatørklubber i Europa med 20 procent.

Og så bidrog den nye danske landsholdstrøje, der blev lanceret op til sommerens EM i fodbold, også til væksten.

- Team sport og fodbold er centrale hjørnesten i vores vækststrategi, og 2024 har bekræftet, at vi kan løfte forretningen på tværs af nøglemarkeder inden for disse kategorier, siger administrerende direktør Lars Stentebjerg.

Han forventer at kunne matche sidste års resultater i år, hvor man vil investere i fremtidig vækst.

Hummel er ejet af erhvervsmanden Christian Stadil og hans familie igennem Thornico-koncernen og et investeringsselskab.

Selskabet blev grundlagt tilbage i 1923 i Tyskland, men kom på danske hænder i 1984, da Jørgen Vodsgaard og Max Nielsen overtog det med en række kendte fodboldspillere som medejere.

I 1999 købte familien Stadil den skrantende virksomhed og pustede med Christian Stadil nyt liv i brandet med en satsning på mere modeorienterede kollektioner.

Hummel mistede i 2004 sin status som tøjleverandør til fodboldlandsholdene til Adidas, men vandt den tilbage i 2016.

Parterne har siden forlænget samarbejdet, så den nu gælder frem til sommeren 2032.

Hummel sponsorerer derudover en lang række superligaklubber samt europæiske fodboldklubber som Werder Bremen, Sunderland og Real Betis.

Brandet er også stærkt engageret i håndboldsporten med sponsorater i blandt andet Aalborg Håndbold, tyske Flensburg-Handewitt og en række landshold.

/ritzau/